Funktionen “Tidsforløb” og Hvem kan finde katten ?

Jeg har opdaget en sjov funktion på min mobil nemlig “tidsforløb”. Det skal jeg vist prøve og lege lidt mere med.

Dette indlæg er mest for at se om det er muligt at linke til en video samt for at se kvaliteten når videoen overføres osv.

Her er den lille kort video så :

Klik her – Hvem kan finde katten ?

Strik på ingen tid.

Her kommer så det først blog indlæg omhandlende strik.

Jeg har strikket denne vest – jeg er ikke så vant til at strikke efter mønster/opskrift.

Denne vest er yderst begynder-venlig og har en letlæselig opskrift og så synes jeg faktisk den er sød – så det er jo ren win-win.

Desuden synes jeg veste er smarte og yderst anvendelige til børn;

  • ingen strik-ærmer, som kommer i alting såsom sovs, mudder og lign.
  • let for et barn at tage af og på – alt efter rumtemperatur og aktivitetsniveau.

sofies vest sofies vest 2

Jeg synes især detajlen på ryggen er flot – det gør vesten lidt anderledes. Denne detalje er rigtig smart fundet på og den er simpel at lave.

Opskriften stammer fra denne bog:

bog vest

Da jeg havde strikket den første vest efter opskriften – fik jeg lyst til at prøve lidt noget andet så jeg har lavet to yderligere veste, hvorpå jeg har strikket en I-cord kant (vær opmærksom på at det gør vesten lidt mindre/mere fast).

Jeg har også leget lidt med forskellige slags lukninger.

Vest lyserød

Sofies vest – hendes yndlingsfarve er Lyserød

vest gul

Idas vest – og hun har yndlingsfarven gul.

Nar man har tvillinger er det en fordel, at det man strikker går hurtigt, da man jo ligesom skal lave to hver gang – denne vest er yderst velegnet til tvillingemødre eller fædre, som selv vil strikke til deres børn 😉

Til de afbillede veste har jeg brugt dette garn, som jeg synes er rigtig fint til formålet både pga af tykkelsen, men også fordi det ligesom har lidt glans – det ser pænt ud når det er strikket.

Glansen skulle angiveligt skyldes de nældefibre, som er i garnet. Garnet er en blanding af 70 % økologisk uld samt 30 % nældefiber.

garn til vest

God fornøjelse – du vil uden problemer kunne strikke en sådan vest på en weekend :)

Efteråret er blåt

Læst i Politikken om Farven blå:

I 1858 bemærkede den britiske politiker og tidligere britiske premiereminister William Gladstone ifølge Business insider, at farver sjældent blev beskrevet i dokumenter, tekster og digte fra oldtiden. Med udgangspunkt i den græske digter Homers beskrivelse af havet som værende ‘wine-dark’ (vin-mørk, red.) i digtet Odyseen, der formentlig er skrevet kort før 700 f. kr., fandt William Gladstone frem til, at farven blå ikke bliver nævnt en eneste gang i det lange digt……

William Gladstones arbejde stoppede dog ikke her. Embedet som premiereminister tog formentlig en del af hans tid, og derfor valgte den tyske filosof Lazarus Geiger at følge op på den britiske politikers arbejde. Efter at have nærstuderet islandske sagaer, Koranen, oldtidshistorier fra Kina samt en hebraisk version af Biblen, gjorde han samme opdagelse.

At det netop er farven blå, der tilsyneladende har været problematisk for mennesker i oldtiden, det undrer dog alligevel Poul Kattler, der er videnskabelig medarbejder ved Experimentarium:

  • »Fra biologiens side er vi særlig forberedt til blandt andet at se farven blå, fordi det er rød, gul og blå, der er grundfarverne. Så de ligger indbygget i den måde øjet fungerer på. Det er notorisk naturen, der har fundet de tre grundfarver, som er noget, der ligger inde på vores nethinde som receptorer«. fortæller han.
  • »Det kan hænge sammen med, at sproget er defineret i høj grad af eliten og overklassen, og der har kunst, kultur og sprog været bundet sammen. Den blå farve er en farve, som praktisk er blevet fundet ret sent, og langt oppe i tiden har kunstnere kæmpet med den blå farve, fordi naturen havde svært ved at give dem nogle gode blå farvestoffer. Det kan have haft betydning for sproget«, siger han

Blot et lille udpluk af, hvad nettet iøvrigt kan byde ind med i forhold til farven BLÅ.

Blå er oprigtig, tilbageholdende og stille, og kan ikke lide at gøre et stort nummer ud af tingene eller tiltrække for meget opmærksomhed

Sådan påvirker farven blå dig:
Beroliger og afslapper, modvirker kaos
Åbner op for kommunikation
Udvider dit perspektiv og intuitionsevne
Giver en følelse af kølighed og fred

Og hvorfor nu al den snak om blå ?

Jeg tog under en gåtur disse billeder med min mobiltelefon. Da jeg kom hjem fandt jeg, at farven blå var ret dominerende på alle billederne og kom derfor til at tænke på hvad “BLÅ” egentlig var for en størrelse.

blåt vand 1

 

blåt vand 3

blåt vand 4

blåt vand 5

Blåt vand 7

blåt vand 8

blåt vand 9

blåtvand 2

 

De ovenstående billeder er taget på det nordlige Mors, Ejerslev, okt 2015

 

DIY: Edderkoppespind af Kastanier

I efterårsferien blev der samlet kastanier fra et kastanietræ som Jacob som barn havde været med til at plante sammen med sin far. Dengang var det vist nærmest en lille gren – i dag er det er stort flot træ ( og ja – jeg ved godt at kastanietræ gror meeeget hurtigt ;))

Her er kastanierne lige blevet samlet
Her er kastanierne lige blevet samlet

Kastanierne blev omdannet til små edderkoppespind. Det kan man sagtens være med til som 3 årig – blot en voksen lige har stukket huller i kastanien. Jeg brugte en strikkepind til dette formål.

Du skal bruge:

  • Kastanier
  • Tændstikker
  • Garn i ønskede farver
  • Strikkepind eller anden spids genstand

Man kunne vælge at knække svovlet af tændstikkerne, men jeg synes nu det så meget fint ud med det på.

kastanie 1

 

 

Kastanie 2

Det er lettest for børn at putte garnet på, hvis der er begyndt lidt på spindet inden de skal forsøge sig.

Kastanie 3

Det er ikke altid lige nemt for små fingre at få garnet sat på tændstikkerne – min erfaring er jo tykkere garn jo lettere er det for børn at arbejde med.

Kastanie 5
Her sættes tændstikker i med stor koncentration …

Her ses det færdige resultat.

Forskellen på de to “edderkoppespind” er fremkkommet ved af snor garnet omkring tændstikkerne – enten den ene eller den anden vej rundt.

Prøv dig frem – det er meget lettere at se hvordan man skal gøre når man sidder med remedierne foran sig :) Kastanie 6

 

Jeg kan bedst lide denne variant – den er lavet med okker gult garn fra Tusindfryd, hverdagsuld. Det er et rigtigt fint garn til formålet, men alt garn kan jo anvendes.Kastanie 7

De færdige spind er hængt på en hvidmalet brikegren, som igen er hængt op i gardinstangen med ståltråd.Kastanie 8

 

Tid til et citat ……

citat tåber og engle

Det her har jeg altid synes var et lidt mærkeligt citat. Hvad har engle og tåber med hinanden at gøre ? Dette citat må være taget ud af en eller anden sammenhæng – Er der nogen der ved hvor det stammer fra ?

Pælen på billedet er en jeg har taget et billede af for mange år siden – den står et sted langs Limfjorden, ved Klosterbugten, hvis nogen skulle have lyst til at se den 😉

 

Jeg samler på “citater”

Jeg har en svaghed for citater

– jeg samler faktisk på dem.

Jeg har en del på min væg over sofaen og samlingen vokser hele tiden.

Citat væg

Her ses vores tvillinger, som lige har været i bad og sidder og varmer sig under dynen inden de skal have nattøj på og i seng.

Jeg har en plan om at lave et sofabord eller et spisebord fyldt med citater – der kommer billeder på bloggen når jeg når så langt – først skal der lige samles nogle citater sammen og dernæst skal der printes, klippes, klistres og gives lak.

Faktisk er min tanke også lidt, at der med jævne mellemrum vil kommer billeder, tegninger og lign.  her på bloggen med mine yndlings citater.

Har du et godt citat du tænker kunne gøre sig godt på en væg, et bord eller i mit notesbog så skriv endelig en kommentar eller send mig en mail :)

cropped-grønne-øjne.jpg                                                                                               MVH               Trine

 

 

DIY: Armbånd af smeltede Hama perler 

Hvordan får man perlerne lavet så flade ? 

DIY Smeltede Hamaperler

  • Bagepapir på en bageplade
  • Perlerne sættes på pladen ved siden af hinanden med lidt afstand imellem. Et af perlens huller skal vende opad
  • Sættes derefter i ovnen ved ca 150 grader indtil de er smeltet ned til ønsket højde
  • Tages ud og køler af

Puttes i skål eller dåse – og du/I er nu klar til at lave halskæder, armbånd eller andet.

Jeg har brugt at tage de “smeltede perler” med i en fin lille æske – som en lille gave til pigerne i vores familie og omgangskreds – med stor succes.
Her ses Sofie igang med at lave et armbånd til vores naboer, som blev gift i lørdags – og som pigerne sagde; “Så skal man have en gave”. Og det gik de så igang med at lave :)


Når man er 3 år kan 3 timer og 23 min non-stop i en bil godt føles som liiiidt lang tid

Børn og lang tid i bil:

Vi er i den situation, at vi har familie langt væk (Sjælland) – en tur tager omkring 3 1/2 time uden pauser.

Når man er tre år så:

  1. kunne man godt have glæde af en strække-ben- løbe-rundt-om-bilen-pause, hvilket er forståligt nok – turen bliver bare hurtigt en time længere.
  2. kan 3 1/2 time godt føles som ret lang tid 😉

Vi er derfor begyndt at tage færgen Aarhus-Odden istedet – og hold nu op det er godt nok en forletning. Det er nemt nemt nemt !!

Vi har en færge app på telefonen så den, der ikke er chauffør kan snildt bestille plads på vejen til Aarhus. Man betaler med det samme og kan komme susende i sidste øjeblik – ind igennem Aarhus by ned mod havnen – gøre et kort stop ved bommen, taste sit telefonnr, antal personer i bilen og så er det ombord.

Vi har endda engang prøvet at være så sent på den, at færgen faktiske næsten havde lagt fra kaj – vi susede afsted med, hvad der føltes som 100 km i timen hen over broen til færgen (det hedder sikkert noget fancy på søfarts-sprog) og færgens klappen (hedder sikkert også noget fint ;)) lukkede sig lige bag os – men som de siger “kom baaaaaar’ do”.

Da færge kaptajnen i forbindelse med sin velkomsthilsen over højttaleren sagde; “Velkommen – ja vi kom lige lidt senere fra Aarhus end planlagt da der var nogen, der var lidt sent på den – og også rigtig hjertelig velkommen til jer. Vi regner med, at overfarten tager x antal minutter – god rejse” trykkede jeg mig lidt i sædet og kiggede rundt for om se om nogen havde opdaget, at det var os, der var “nogen”. Men alle jeg kiggede på smilede bare, spiste mad, læste avis, spillede ipad osv.

Det, at tage færgen gør, at der bliver indlagt en naturlig pause i turen. Alle kan få lidt at drikke, spise og dernæst lige tisse og lege lidt. Der er Wifi og god kaffe om bord :) dvs ren afslapning for alle.

Det var ikke min ide at begynde at tage færgen. Jeg var lidt modvillig i starten:

  1. Skal der så ikke bestilles billet flere dag før afrejse ?
  2. Er det ikke bare så besværligt med to små børn? (de var under 2 år, da vi startede med at være søfarne fremfor bilbårne)
  3. Vil de ikke være svære at underholde på overfarten (der er jo ligesom ikke andet end vand !) og evt blive til gene for de andre rejsende ?

Og jeg må nu over et år senere og adskillige færgeoverfarter sige; nej, nej og nej.

Det er så nemt og kan kun anbefales til andre, som skal krydse Jylland, Fyn og evt andre øer for at komme på familiebesøg.


Underholdning på turen: 

  • I den ene side af skibet vises børne venlige film på storskærm  – det har vi set en enkelt gang.
  • Ipad 
  • En god bog
  • En tur rundt på færgen for at se lidt på f.eks hunde. Vi plejer at tælle, hvor mange vi ser. Vi skal også altid lige ud og se på bølgerne og mærke skumsprøjtet i ansigtet. Næste gang skal færgens toiletter sikkert også inspiceres og afprøves (det er nemlig første gang vi skal med færgen siden bleerne er smidt)

Vi har også altid en lille pose eller kuffert med lidt legetøj med til underholdning.

Især er disse Maileg Mus i høj kurs:

mailegmus 3

Mailegmus1

“Far-mus sover længe og de andre mus leger”

Mailegmus 2

“Her er storesøster Mus på hospitalet  – hun er nemlig syg og skal opereres. Hun har brækket hovedet .. og ørerne. Måske får hun is bagefter ?”

Jeg er forresten ved at lave et lille musse-hus til dem ud af et gammel dukkehus jeg fandt på genbrug, men det er en helt anden historie –  fortsættelse følger ….

Skal vi spille spaghetti – Mikado ??

Kender du det ?

Man skal lige have den der pose spaghetti, som ligger inderst på hylden, så man  stå aller øverst oppe på sine tåspidser og strække sig og kan lige præcis i blinde nå posen med spaghetti ……..

Hvad man ikke ved eller har glemt siden sidst man fik spaghetti er, så at posen tidligere har været taget af og at der derfor er et hul i posen fra, hvilken det her kan ske !!

Spaghetti

Det er din tur – hvilket stykke spaghetti tror du du kan flytte uden de andre bevæger sig ??

God dag – måske I/du skulle prøve et spil spaghetti-mikado i forbindelse med aftensmaden i aften ? 😉


PS: Mikado er et spil der består af lange, tynde pinde som kastes i en bunke, hvorefter spillets deltagere skal forsøge at fjerne pindene enkeltvis uden at resten af pindene bevæger sig.

Kan det mon stadig købes ?

Jeg kan huske, at vi ofte spillede det da jeg var barn – det er faktisk helt sjovt (især i træ versionen fremfor “æg,vand og mel gjort til en pind faldet ud af en pose” versionen). Der kunne ofte komme stor diskussion ud af, hvorvidt en pind havde rørt selv eller ej :)

Apropos mørke

Da vi sad ved morgenbordet i dag og kiggede ud af vinduet var alt vi så mørke og blæst …..

“Det er helt sort ude”, “kan vi så se noget når vi kommer ud ?” og “kan vi godt finde ned i børnehaven i mørke” var nogle af de ord, der blev udvekslet hen over “Elsa-morgenmaden”, det ristede brød, den varme kaffe og den kolde mælk.

Jeg fik en ide.

“Hvad med om vi tager lommelygter med når vi skal gå ned i børnehaven – så kan I lyse for os – så vi kan finde vejen ?”

I løbet af kort tid var de her fundet frem:

lommelygter

 

Turen ned i børnehaven blev i dag tilbagelagt med hastigere skridt end vanligt da det jo gjaldt om at følge lyssporet på fortovet …….. og vi fandt sørme vej ned i børnehaven.